RØD BOG, Lektion 2, Honnørpoint og åbning 1UT (Lektion 2 gammel bog)

1. Et opvarmningsspørgsmål: Hvad betyder HP...?
 
2. Hvilke kort giver HP, og hvor mange HP er hvert af disse kort værd?
 
3. Er HP en dansk/nordisk opfindelse, eller gælder det mon universelt?
 
4. Hvad betyder "balanceret" eller "jævn" fordeling?
 
5. Hvilke krav er der for at åbne meldingerne med 1UT?
 
6. Opfylder nedenstående hænder kravene for at åbne med 1UT?
 
A) spades K D 6 5  heart B 8 7 6  diamondclub E D 7 4
 
B) spades D 8 7  heart K D 10 6  diamond K B 6  club D B 4
 
C) spades E 9 8  heart 7 6 5  diamond K D B 6  club E B 6
 
D) spades D 8  heart E K 8  diamond D B 9 2  club E D 10 2
 
E) spades K 7  heart D 6  diamond K 7 6 2  club E D B 7 6
 
F) spades B 7 5  heart E D  diamond E K B 6 5  club 10 7 6
 
 
 
1. HP = Honnørpoint.
 
2. De fire største kort giver HP. Det er de fire honnørkort ("billedkort"): Es, konge, dame, bonde (knægt). Disse forkortes: E, K, D og B. Tidligere kunne man også se forkortelsen Kn (knægt) for bonden. Følgende simple skala anvendes:
E = 4 HP. K = 3 HP. D = 2 HP. B 0 ! HP.
Man kan argumentere for, at en 10'er også er lidt værd (hvilket er fuldstændig rigtigt), men den tæller dog stadig 0 HP!
 
3. Alle lande i hele verden anvender HP-skalaen.
 
4. Balanceret/jævn fordeling (også kaldet sansfordeling) betyder, at der IKKE må være:
A) En renonce (en farve med 0 kort)
B) En singleton (en farve med 1 kort)
C) To doubletoner (en farve med 2 kort)
Hvis man overvejer, hvordan 13 kort kan fordeles i fire farver uden at indeholde noget af det ovennævnte, er der kun tre mulige fordelinger: 4-3-3-3, 4-4-3-2 eller 5-3-3-2.
Alle fordelinger, der IKKE er jævne/balancerede, kaldes ubalancerede eller skæve.
 
5. To krav:
A) STYRKEN skal være 15-17 HP.
B) FORDELINGEN skal være jævn.
 
6A. NEJ. Der må ikke være en singleton.
6B. NEJ. Der er kun 14 HP - ikke nok til 1UT.
6C. JA. Fordelingen er jævn, og styrken er rigtig. Det er ligegyldigt, at man ikke har nogen honnør i hjerter. Det er det samlede HP-antal der er afgørende.
6D. NEJ. Der er 18 HP. Det er ikke bedre at have for meget end at have for lidt. Man skal ramme præcis 15-17!
6E. NEJ. Der er to doubletoner, så hånden er ikke helt balanceret.
6F. JA. Der må gerne være en god 5-farve, når bare fordelingen er 5-3-3-2.
 
 

Abonnementspriser

0DKK
485DKK

Vi modtager

Brugerlogin

Denne side bruger cookies - Hvis ikke du vælger at ændre dine indstillinger accepterer du automatisk vores cookie politikLearn more
I understand

Cron Job Starts